Luft til vand varmepumpe

Luft til vand varmepumpe

Hvad er en luft til vand varmepumpe?

Luft til vand varmepumpen er en opvarmningsløsning til din bolig og/eller sommerhus. Rent teknisk fungerer en luft til vand varmepumpe ved at varmen i luften indtages i systemet og fordamper pumpens kølevæske, denne damp kondenseres, hvorved trykket og temperaturen i dampen stiger. Varmen fra dampen udvindes til varmtvandsbeholderen, og den resterende damp føres tilbage i systemet.

Hvorfor bør du vælge en luft til vand varmepumpe?

Først og fremmest vil en luft til vand varmepumpe være en sund økonomisk investering, da besparelsen på din regning, såfremt du skifter fra et olie- eller naturgasfyr, kan være på op imod 50%. Ydermere har en luft til vand varmepumpe en klar fordel over en luft til luft varmepumpe da en luft til vand varmepumpe kan opvarme både rum og vand. Samtidig er en luft til vand varmepumpe meget driftsikker, forudsat den varmepumpe du køber er af høj kvalitet. Du kan derfor regne med meget få udgifter til reparation og vedligeholdelse. Endeligt er en luft til vand varmepumpe et selvkørende system, så udgifter til brændsel og påfyldning skal du heller ikke tænke på. Hjemmesiden GreenMatch.dk har udviklet en beregner, hvor du kan beregne hvornår, en varmepumpe har tilbagebetalt sig selv. Den kan du benytte her varmepumpeberegner.

Overvejelser før en luft til vand varmepumpe

En forudsætning for at en luft til vand varmepumpe vil fungere i dit hjem, er at din isolation er god, det anbefales at din isolering i loftet er minimum 250 millimeter. Ydermere skal dit hjem have radiatorer af en vis størrelse for at kunne varme rummene ordentligt op, særligt gulvvarme fungerer godt med en luft til vand varmepumpe. Endeligt skal en luft til vand varmepumpe installeres af en autoriseret VVS’er.

Alternativer til en luft til vand varmepumpe

Skal du til at installere varmeanlæg i din bolig fra bunden af, har du højst sandsynligt kigget på olie- eller naturgasfyr. Et olie- eller naturgasfyr er væsentlig billigere at installere end en luft til vand varmepumpe, dog tjener en luft til vand varmepumpe sig ind over længere tid, samtidig med at holdbarheden på en sådan pumpe er minimum 20 år.
Der findes alternativer til en luft til vand varmepumpe, som du kan overveje. Skal du udskifte dit nuværende olie- eller naturgasfyr, kan du også se på jordvarme. En jordvarme løsning kræver dog en have der er cirka 3 gange så stor som dit hus. Du kan læse mere om jordvarme på Hvorfor vælge jordvarme?

Kommentarer er deaktiveret